Der har været en lang pause i mit arbejde med ingeniørrelaterede projekter. Imidlertid har jeg fra årsskiftet 2007/2008 været projektkoordinator på Skovlandsprojektet for landdistriktspuljemidler, som kan findes direkte i menuen. Det kombinerer flere af de områder, jeg har arbejdet med i i tidens løb; natur, planlægning og egnshistorie.
Rapporten blev præsenteret 20. september 2008, og den kan downloades fra Skovlandsprojektet
Byplanlægning - torve og byrum
Trafik i landsbyer
En pavillon
Bebyggelsesplanlægning og ombygninger
RealDania-konkurrencen
Byggemodninger
En by består af uendelig mange elementer, men groft kan der inddeles i huse, vej- og trafikanlæg, andre ubebyggede områder og menneskene. Husene er som byggeklodser, der stikker op i luften, og de "rum", der dannes mellem husene kaldes i moderne sprogbrug for "byrum". Disse byrum, som indkranses af husfacader og "gulvet", som man kalder bunden af veje, fortove, pladser og grønne arealer, er ikke enkeltstående, men de knytter sig til hinanden, og deres forløb og skift i bredde, er en væsentlig del af byens form. Byen, Liv og Form hed en lille bog af Poul Erik Skriver. Den udkom omkring 1960 og var en væsentlig inspiration for mange til at vælge byplanlægning. En af bogens teser var, at man igennem byens form kunne stimulere eller begrænse byens liv.
Meget godt blev lavet i disse år, men helt så enkelt viste det desværre ikke at være, og mange velmente, men alt for store projekter, kom i stedet for blive til boligområder dynamiske familier til at blive en slags sociale remiser.
I det moderne fritidssamfund er byens rum blevet væsentlige opholdssteder med cafeborde næsten overalt, hvor der er mulighed for det. I de større byer synes der altid at være mennesker med tid til og behov for at slå sig ned på torve og pladser, på en måde så andre trækkes til.
Det er anderledes i små byer og landsbyer i Danmark, for her kommer folk først, når der er noget at komme efter. Der er sjældent tid eller trang til bare at slå sig ned. Men alligevel er små torve og pladser med til at antyde, at byen har andet at byde på end dagligdagens pligter.
Skal et torv i en lille by ikke bare ligge tomt hen, skal det ligge, hvor folk har ærinder i deres dagligdag. Sådan er butikstorvet i Them, hvorimod torvet i Bryrup ikke kom til at ligge på det ideelle sted mellem Brugs og Bager, men i stedet der, hvor man ønskede et hus revet ned. Det kom så til at ligge over for Bryrup-Vrads Veteranbanens station i Bryrup. Det er ofte tomt, men på den anden side så lille, at det alligevel blot ved sin form og eksistens har en positiv virkning på omgivelserne. Efter at torvet kom voksede bevidstheden om, at det ikke var ligegyldigt, hvordan byens huse istandsattes, og der er kommet langt mere harmoni over Bryrup Hovedgade, end der har været i mange år.
Bryrup Torv fra 1997 med S-muren. Opgaven i Bryrup var at udnytte en ca. 500 kvadratmeter grund til et torv med parkeringsplads, udkørsel for store lastbiler fra Brugsen og et lille haveområde. Muren skiller torv og have, og der er bænke på begge sider. Muren slynger sig om et lille springvand med soppemulighed. Idé og projekt: Palle Kousgaard. Entreprenør: Midtjord A/S, Harlev.
Vandhaven i Them fra 1994 er bygget over samme flisemodul som butikstorvet, men "gulvet" er løst op ved at en del fliser er erstattet af buske og bede.
Butikstorvet: Niels Junggren Have, Floyd Stein og Birthe Vedel Howard. Vandhaven: Palle Kousgaard.
Trafiksituationen i landsbyer er desværre ofte problematisk. Indbyggerne i landsbyen vil oftest opfatte, at der køres alt for stærkt gennem byen, men når de selv kører gennem andre landsbyer, kan det ofte ikke gå stærkt nok.
Det er et paradoks, og ikke desto mindre kræves der hastighedsdæmpende foranstaltninger, som man nødig så alt for mange andre steder. Og en årsdøgntrafik på 1000-1500 biler opfattes ofte som mange biler, selv om det i virkeligheden er en lav trafikbelastning.
De almindelige byzone-skilte, der foreskriver en maksimal hastighed på 50 km/t overses ofte, og i mange mindre byer er 50 km/t for meget, uanset om hastighedsgrænsen overholdes.
Der vil være ofte være en "pr. automatik reaktion", der gør, at man kører hurtigere igennem en kedelig by, end man gør, i en spændende by, hvor der er meget at se på. Man kører hurtigere gennem en "død" by end gennem en levende by. Også derfor er det væsentligt at gøre byerne så spændende og så levende som muligt.
Hvordan vejen skal forløbe gennem en by, er naturligvis afhængig af trafikmængden. Hvis vejen er en væsentlig trafikkorridor med årsdøgntrafik væsentlig over de 1000-1500 biler, og er der yderligere en høj spidstimebelastning, må køre- og gå/opholdsarealerne adskilles, så det bliver de gående, som krydser vejen. Her har bilerne forkørselsret
Er der derimod en årsdøgntrafik ikke meget over de 1000-1500 biler, kan man i stedet udforme byen, så det er bilerne, der skal krydse byens stier og fodgængerveje. Her har fodgængerne førsteret, som det fx kendes fra sivegader, hvor bilerne lister sig igennem på fodgængernes betingelser. Kan byen udformes, så det fremgår helt naturligt, vil man kunne få en helt ny trafiksituation, som det fx er lavet i landsbyen Vrads i den noget utraditionelle trafikløsning, som skabtes af en gruppe af vradsere, som Palle Kousgaard var med i, dels i egenskab af byplanlægger, dels på grund af hans engagement i byforskønnelsen i Vrads. Det forberedende arbejde var gjort inden han blev ejer af Købmandshuset i Vrads, et ejerskab der selvfølgelig ikke mindskede engagementet.
Som følge af dette projekt er gennemkørselshastigheden over "torvet" blevet nedsat så meget, at det er en fornøjelse at sidde på terrassen uden for Vrads Købmandshandel, hvor der før kørte biler. Nu kører de over den snævre passage med en hastigheder, hvor der er god øjenkontakt.
Vejen gennem Vrads er indsnævret mellem forsamlingshus og købmandshus. På det inddragede areal er lavet en terrasse.
Ud over forslagene til byforskønnelse, som bl.a. resulterede i omtalte trafikløsning, byggedes i 1997/98 i fællesskab en pavillon i forsamlingshusets have.
En gruppe i Vrads havde lavet café i forsamlingshuset i forbindelse med et stort seminar på meditationscentret på Vrads Sande. Overskuddet var tænkt anvendt til et pavillontelt til brug i Forsamlingshusets have. Imidlertid opstod ideen om en pavillon af træ. En af gruppens medlemmer, Morten Koch, havde ved El-museet ved Tange Sø set en ottekantet pavillon lavet af gammeldags el-master af træ. Palle Kousgaard udarbejdede et projekt og deltog i den gruppe på 6-10 personer, som fik pavillonen opført.
Pavillonbyggeri i Vrads i efteråret 1997. Stolper og spær er rejst med god hjælp af de lokale tømrere Peter Sørensen og Morten Skovsang, og det svære arbejde med tagbeklædningen af den ottekantede pavillon kan begynde. Frank og en uidentificeret person er på stilladset. Mogens har vovet sig op på første trin. Byggeriet er fuldendt maj 1998. Det fejredes af turist med ryggen til, Lise Norstrand, Hanne Brøste, Frank Jensen, Ragnhild Thulesen (godt skjult), Mette Bonfils, Morten Koch, Mogens Bonfils, Gert Thulesen, Hans Jørn Jensen og Palle Kousgaard, som agerede fotograf. Agner Thulesen var sej ved byggeriet, men ikke med ved champagnen.
Ud over by- og trafikplanlægning og løsning af mindre opgaver er Palle Kousgaard optaget af by- og landskabsforskønnelse og bevarelse af og udnyttelse af landbrugsbygninger fra før mekaniseringen af landbruget kom til at styre byggeriet.
På PK's egen ejendom, Fogstruplund, foregår en renovering og nyindretning af de ældste bygninger, som indtil videre er indrettet til 2 atelierer, et møde- og et gæsterum. Bygningernes konstruktive karakteristika er bevaret, og rummene er i brug som en mindre kursusejendom i leg for alvor.
Ombygningsprojektet deltog i Realdaniafondens konkurrence om anvendelse af bevaringsværdige landejendomme. Projektet blev ikke præmieret, men er til gengæld snart realiseret. Det ventes at komme med i en fremtidig bog.
Se RealDania-projektet som pdf-fil. (657 KB).
Ombygning af staldlænge fra ca. år 1900 samt dele af staldlænge fra 1930. 1. atelier blev færdigt i 1999. Bad og lille køkken færdigt i 2001, og 2. atelier (det primære kursuslokale) anvendeligt i 2002 og helt færdigt med trappe til gæsteværelse 2004. Også gæsteværelset - på høloftet, hvor de forberedende manøvrer er i gang på et af billederne- blev færdigt i 2004. Også Møderum/frokoststue er fæedigt(der kommer senere et køkkenbord), og netop nu arbejdes med en ny indgang med entre og garderobe.Forventes færdigt primo april.
Der arbejdes desuden med ejendommens arealer, som i 2005 forventes forøget til min. 35 ha, så der bliver mulighed for flere rekreative ture i skov og ved å med mulighed for inspiration til kurserne. Ejendommens åstrækning bliver ca. 370 meter med rimeligt godt fiskeri, og skovarealet ventes at blive 7,5 ha.
Ejendommen vil fortsat blive drevet økologisk. Der drives ikke jagt på ejendommen.
Ombygning af landbrugsbygninger er næppe billigere end nybyggeri. Men uanset hvad det ligger i, så er der en helt anden, afbalanceret atmosfære i gamle bygninger - når støvet har lagt sig! For at få gammelt - her op til 75 år gammelt - hø/halm/støv ud er et træls arbejde
Se desuden Breve fra Landet under 22. juli.
Palle Kousgaard har projekteret byggemodninger for Them Kommune i bl.a. Them, Gjessø og Salten.
Der er endnu ikke lagt billeder ind af dem.
Palle Kousgaard har neddroslet sin rådgivende ingeniørvirksomhed, men medvirker dog gerne med rådgivning og projektering af opgaver inden for de områder, der er beskrevet ovenfor.
