Gå til Old Boys Big Bands side
Jeg har spillet i Old Boys Big Band siden september 2001, men jeg holder op efter nytårskoncerten i Them i januar 2016. Jeg har spille mange soloer i årenes løb, og på Youtube ligger en opførelse af
These Foolish Things på Riverboat Jazzfestival i Silkeborg juni 2010. Spillet på min gamle Yamaha ts 21.
Old Boys Big Band kan ses og høres i flere omgange bl.a. i forbindelse med et filmklip fra Bryrup-Vrads veteranbane, hvor musikken er en en fordansket udgave af et nummer fra Glenn Millers repertoire Chattanooga Choo Choo. Togturen går fra Vrads til Bryrup og tilbage igen i lyntempo.
Der er ikke så meget tid til at øve, da Brice spiller i mange sammenhænge på europæiske scener, men så meget mere intenst er det, når vi spiller.
Gorm Sæderup (p), Brice Soniano (b), Philip Stewart (dm) og jeg (ts) spiller her sammen med en af gæsterne til min 70-års fødselsdag i gårdens udstillings/aktivitetsrum, Jan (Sigge) Sigismund.
Vi spiller normalt i musikrummet i stuehusets kælder, hvor det gamle, hvidlakerede Hagspiel flygel står. På billedet betjenes det dog af japanske Haroumi, så Gorm spiller altsax,
På begge fotos ses malerier fra min store samling af hovedsaglig landskabsmalerier, som er malt af malere, der i sidste halvdel af 1800-talle og begyndelsen af 1900-tallet malte her på egnen.
Øverst er det et maleri fra Vrads Enge af Rasmus Larsen, mens der herunder bl.a. er malerier af Hans Smidth, Godfred Christensen og Julius Paulsen.
Ved Vradskabaretten 2014 optrådte jeg sammen med Brice Soniano, Benny Andersen, som ikke er på billedet, med Georges Brassens sange - på fransk, selvfølgelig. Brassens og Brice er født i samme egn af Frankring,og jeg har kendt flere af sangene i mange år. Det blev til Le Vent (Si Par Hazard) og Brave Margot,
Sammen med Philip Stewart spilles akustisk for guitar og sax eller fløjte. Philip synger sine amerikanske folk/pop/rock sange, som Palle spiller til, og nogle jazz standards, hvor Palle er mere på hjemmebane. Her ved en fest for nogle venner.
2. juli 2008 udspilledes en god times jam uden for Vrads Købmandshandel.
Den finske pige med sit strengeinstrument (Jeg håber, jeg kommer på navn) sad og spillede ved bordet,da jeg kom til Vrads. Ebbe Høyrup med ryggen til havde en mini-guitar, og da jeg kom, vendte den franske bassist Brice Soniano hjem til Vrads fra et spillejob i Holland, og skulle hente kontrabassen i bilen. Han pakkede den ud, og jeg kørte hjem efter min fløjte. Fra Brices lejlighed bag Købmandshandelen kom den beligiske saxofonist Joachim Badenhorst med sin klarinet. Brice og Joachim spiller sammen i mange sammenhænge og udgør sammen "The Rawfish Boys". Det blev til lette og legende improvisationer.
Vrads Spillemandslaug i oprindelig besætning, da Gert Thulesen (længst til højre) stadig var i stand til at spille. Billedet taget af Anne-Grethe på Vrads Sande.Mille Aagensen indtager naturligt pladsen i forgrunden, og fra venstre er det Philip Stewart, Agner Thulesen, Palle Kousgaard, Leivur a'Trødni og Gert Thulesen.
Efter en periode med lav aktivitet, er Vrads Spillemandslaug ved at revitalisere sig.
Vi spiller nu mere arrangeret musik med mange stemmer. Leivur a'Trødni, som nu også spiller i Silkeborg Kammerorkester, spiller nu langt mere på sin kontrabas.
Gerold Klaus, som indimellem må ud at rejse for at passe sit arbejde som bratschist i Consentus Musicus i Wien, herser lidt med os indimellem, og det er herligt med en musiker, der bare kan spille så meget, at han samtidig spiller såvel en stemme i F-nøgle som i G-nøgle direkte fra bladet. Gerolds professionalisme og store musikalske overblik er en stor hjælp i orkestret. Philip Stewart spiller meget og godt, men er ikke helt så stiv i den slags musik, dom han er i den såkaldt rytmiske. Jeg er måske mere vant til det klasiske og har hørt meget forskelligt musik, men er ikke skolet overhovedet. Men det er sjovt, at få fløjten mere i gang igen, og i spillemandsorkestret er jeg desuden begyndt at spille klarinet, foruden at sopransaxen også for llov at være med.
Mille Aagesen og Agner Thulesen på violiner spiller ikke andre steder, men er også grebet af den nye ånd med lyst til at øve.
Her øves med fuld besætning hjemme hos Palle, som sidder længst til højre og ser ud som om han spiller efter noder. Det skal man ikke lade sig narre af, for han er mest til at improvisere
I efteråret 2009 skete store ændringer i spillemandsgruppen. Vi var blevet opfordret til at spille til nytårskoncerten i Them Medborgerhus, som arrangeres af Kulturstafetten, hvor jeg er i bestyrelsen. Da ikke alle ville være med til det, foreslog jeg, at vi udvidede gruppen, så vi ville kunne stille op til forskellige typer arrangementer.
Vi fik Flemming Laursen (oktavmandolin m.m.) og Steen Bülow (fløjte og harmonika) med, men da Leivur ikke ønskede at fortsætte, fik vi Hans Holm med på bas til nytårskoncerten 2010, hvor Søren Kristian Frydenlund-Vad desuden medvirkede på violin i et nummer.
Koncertsituationen med lydanlæg var ny, vi var relativt nyetablerede i den nye sammenhæng, og jeg var stadig meget "grøn" på klarinet, men vi kom da igennem så godt, at Niels Jørgen Pedersen, som var tilhører ønskede at være med på violin.
Steen Bülow, som ud over at spille fløjte og harmonika også spiller orgel, havde længe haft lyst til at spille kontrabas, så det er han sprunget ud i.
Så nu er vi otte med hele tre violiner. Men desværre har Gerold Klaus fået problemer med sit ene øre, så han har svært at holde ud at spille. Det er de mange år med Nicolaus Harnoncourt i Concentus Musicus i Wien, der har sat sig sine spor, så det er tvivlsomt, hvor meget Gerold er med. Ærgerligt er det, når en musiker med absolut gehør har kunnet holde os ud så længe, at han ikke kan være med nu, hvor det er begyndt at lyde godt. For det er ved at blive rigtig godt. Vi har kastet os ud i arrangementer med mange stemmer, hvor Lars Lilholt har lavet en del af arrangementerne, bl.a. af musik af Rasmus Storm og Brødrene Bast, og Lars Lilholt glæder sig over, at vi har fundet frem til hans arrangementer. (Han har godt nok ikke hørt os endnu!)
Ud over disse arrangementer spiller vi selvfølgelig også meget andet, bl.a. mange svenske og irske melodier.
I forgunden sidder Philip Stewart med sin guitar og ved siden af ham Gerold Klaus med en violin. I bagkæden har vi fra venstre Flemming Laursen med oktavmandolinen - Flemming spiller også guitar, banjo og mere af den slags. Så står Steen Bülow med sin nyindkøbte kontrabas, Agner Thulesen med sin mandolin, Mille Aagesen med violinen og jeg, Palle Kousgaard, med en klarinet, som jeg efterhånden spiller mest på, enten A eller Bb. Men jeg spiller også fløjte og både tenorsax og sopransax på et par numre. Yderst th er det den nyeste mand, Niels Jørgen Pedersen, som imidlertid er en rutineret spillemand, der har spillet meget spillemandsmusik på Fyn.
Vi er fotograferet foran forsamlingshuset med et vægmaleri af Lars Ringgaard.
Vi er ved at have et koncertprogram klar, men spiller også til dans. Undertiden må Steen Bülow så instruere, og det sker som oftest med harmonikaen på plads.
Vi har i 2010 organiseret os i en forening, Vrads Spillemandslaug, hvor jeg indtil videre er formand.
Gerold Klaus er desværre blevet øreskadet af i så mange år at spille violin i orkester, så han er ikke alene holdt i Vrads Spillemandslaug, men også i Consentus Musicus i Wien, som var hans levebrød.
Efter i en periode at have været 7 medlemmer, blev vi i 2013 suppleret med Lone Kristiansen. Lone havde bl.a. spillet i det opløste Massa Quossa, og hun var begyndt at spille klarinet med det ønske bl.a. at spille balkanmusik. Men Lone har et solidt kendskab til folkedans og folkemusik, så det var oplagt at få hende med i lauget.
Vi var så atter 8, men det holdt kun til juli måned 2014, for kort efter sin 67-års fødselsdag døde Flemming Laursen, som ikke alene var vores mest erfarne spillemand, men var kendt ikke alene lokalt, men landet over for sin medvirken i flere orkestre, på mange festivaller. Bl.a. var han en af grundlæggerne af Wånsda' Awten.
Vrads Spillemændene ved Vrads Festival 2014.
Fra venstre: Agner Thulesn, Steen Bulow, Flemming Laursen,Philip Stewart, Niels Jørgen Pedersen, Mille Aagesen, Palle Kousgaard og Lone Kristiansen.
Vrads Spillemændene ved Vrads Festival 2014. Steen, Flemming og Philip. At Flemming sad ned, burde vi nok have tolket som et tegn på, at alt ikke var vel. Flemming nåede sammen med Steen på fløjte at indspille CD'en Sange Fra Landet med Flemmings sange og tekster.
Ved Flemmings bisættelse i Vrads Kirke spillede de hjemmeværende Vrads Spillemænd suppleret med Gorm Sæderup,Hans Holm og Mette Burild en meget stemningsfuld udgave af Brudmarch fra Jämtland (svenske brudmarcher er vemodige), hvor menigheden nynnede med på et vers.
Da kisten blev båret ud, var det arrangeret, at mange af Flemmings tidligere medspilere fra deres positioner spillede med på Ganglåt från Æppelbo.
En af disse spillemænd, Henning Kristiansen (violin), er nu blevet en af Vrads Spillemændene.
Disse er pr. 1. september 2014:
Niels Jørgen Pedersen, Mille Aagesen og Henning Kristiansen (violin), Lone Kristiansen (klarinet), Palle Kousgaard (fløjte, saxofoner og klarinet), Agner Thulesen (mandolin), Philip Stewart (guitar) og Steen Bülow (kontrabas, fløjte og harmonika).
Til folkedans er Steen den drivende kraft, som med påspændt harmonika springer rundt og instruerer.
Dette stykke findes også under Breve fra Landet
Det har været en lang og begivenhedsrig sæson for Kulturstafetten, som afsluttedes med en stor jazz jamsession fredag aften i Medborgerhuset. Det var den sjette jamsession i rækken, og hver gang har det været den unge Jakob Muff Hansen, der har været den udfarende og styrende kraft suppleret af Peter ”Opfinder” som lydmand og Gorm Øland og Palle Kousgaard som gennemgående musikere.
Jakob Muff, som er initiativtager, Brice Soniano på kontrabassen og Ayoe Angelica sammen med Henrik og Birk.
Rytmegruppen med Gorm Øland, Brice og Jørgen Vorm, unge Johannes Thulesen ved flyglet med flere musikere, Mette Burild, Gorm og Palle Kousgaard i Corcovado, Brice og Mette hygger sig, Det gør Palle og Ayoe også, før de skal igang med et nummer.
Hvor mange, der i alt har deltaget i de seks arrangementer, er ikke opgjort, men det har været mange, og variationen har været stor. En aften var der fire trommeslagere, der så skulle deles om trommerne, og en anden aften var der kun to trommeslagere, men til gengæld intet trommesæt, så de måtte slå på, hvad de kunne finde. Repertoiret har været en række såkaldte jazz standards, som jazzmusikere forventes at kende, men ikke altid nødvendigvis i samme toneart, så Jakob har arrangeret kompendier, så der skulle være et sæt noder til forskellige instrumenter. Men her ud over har der været frit spil for at spille i forskellige grupperinger.
Disse jamsessions er med fri adgang for både musikere og publikum, hvor et medlemskab af Kulturstafetten ikke var en nødvendighed om end nok et mål på sigt. Arrangementerne har ikke altid været lige publikumsvenlige, da der nødvendigvis må være en del snak mellem musikerne i de ofte noget tilfældige sammensætninger, hvor der ikke altid har været en rutineret eller sammenspillet rytmegruppe, som er en væsentlig faktor, når ikke-sammenspillede musikere mødes.
Men efterhånden som formen på disse jamsessions bliver mere gennemprøvet, kommer det til at fungere bedre og bedre, og denne afsluttende aften fik et så godt forløb, at Jakob erklærede, at selv om han flyttede til Århus, skulle han nok fortsætte.
Når det blev så godt denne aften, skyldtes det ikke mindst, at Jakob på flygel, Jørgen Worm på trommer og Gorm Øland på guitar havde fået følgeskab af den franske kontrabassist Brice Soniano, som spillede så ypperligt og med et stort musikalsk overblik, at det var en fryd at spille med, at lytte og at se.
Brice og hans danske kone, Mette Burild, som er jazzsangerinde og også medvirkede i fredagens jam, kom lidt tilfældigt igennem Vrads sidste år på den dag, der var Vrads Festival. De kom fra Cameroun, hvor de i junglen havde levet hos pygmæerne og lært deres musik, og de skulle egentlig videre til Holland, hvor de havde mødt hinanden på musikkonservatoriet i Den Haag. De forelskede sig imidlertid i Vrads, og da der netop ville blive en lejlighed ledig bag Vrads Købmandshandel, har de boet der siden. Men da Brice har mange jobs i Holland, Belgien og Frankrig, hvor parret desuden har bedre mulighed for lave musik sammen, er det snart tid at flytte til Holland. Der bliver dog mulighed for at opleve dem på Vrads Festivalen d. 21. juni i år, hvor de spille under navnet ”Iris”.
Lidt hen på aftenen kom yderligere et par musikere fra Vrads og Ayoe Angelica Ringgaard forbi, og i de næsten fem timer denne jamsession varede, var der masser af god musik og god stemning.
Ved disse jamsessions er der en skøn blanding af unge og ældre. Aldersforskellen mellem yngste og ældste ved instrumenterne var ca. 55 år.
De næste jamm-sessions er ikke lagt fast, men det er Kulturstafettens øvrige program for efteråret, og det kan downloades her.
Download Kulturstafettens efterårsprogram 2008.
Musik har betydet meget for mig. Da jeg gik i skole, var det "andre", der spillede, men jeg har vel altid betragtet mig som god til at danes, selv om danseskolens indlæring (fra jeg var 4-10 år) efterhånden bev erstattetaf en lidt mere fri dansemåde.
I 19-20 års alderen fik jeg en indonesisk træfløjte i fødselsdagsgave. Den var simpel, men i en tid,spillede jeg meget på den. I en preiode lånte jeg en tværfløjte, som var så utæt, at jeg kun kunne få lyd fra G og opefter. Jeg købte så min første fløjte - en Armstrong - omkring 1967.
Jeg spllede meget på gader og pladser - hvilken dengang var ulovligt - men foretrukne steder var Storkespringvandet og ved Gl. Strand. Jeg var flyttet i klubværelse i Cort Adlersgade i september 1967 - desværre for sent til de love ins i Kongens have, hvor Steppeulvene spillede - men alligevel i en spændende tid.
Der var meget spil, som hashen intensiverede, og i en periode sprang jeg op på scenen når forskellige bands spillede. I virkeligheden kunne jeg ikke spille meget, og jeg ved ikke, hvordan Young Flowers og Burning Red Ivanhoe reagerede. Men meget var alligevel OK, selvom jeg ikke kunne spille meget. Jeg har senere fortalt det til Karsten Vogel, som dog intet huskede.
Der var megen intens musik, som næppe havde den store kunstneriske kvalitet, men vi oplevede det stærkt - påvirkede som vi stort set altid var af hash eller andre sager.
En del venner havde delvis bosat sig i Småland og med dem spillede jeg en del, boede i Småland og hjemme i København. Vi havde overvejet at flytte vores i 1971 arvede firma til Småland, men købte i stedet en i 1972 en stor villa i Ryvangen. Den havde tidligere været en slags kollektiv, men huset var ejet af keramikeren Tue Poulsen.
Sammen med andre venner lavede vi bandet "Torsdag og Søn", som lavede selvgjorte numre, noget spillemandsmusik, Dylannumre og andet af den slags. Godt blev det aldrig, men vi havde det sjovt, selvom den elektriske musiks indtog tog lidt af intensiteten væk. Det var "tættere" at sidde rundt om et bord og spille akustisk.
I begyndelsen af 1980'erne begyndte jeg at spille bossa nova med Leivur a'Trødni og Ebbe Høyrup, men Ebbe flyttede til Århus, og Leivur havde ikke rigtig tid, så den saxofon, jeg havde købt af Kurt Smidth, kom jeg aldrig rigtig til at spille på. Det lød i hvertfald ikke godt, når jeg spillede sax - det var bedre på fløjte.
Efter at have flyttet til Jylland i 1992, begyndte vi på spillemandsmusikken i 1995 eller 1996. Det var Vrads Spillemandslaug. Jeg var i bestyrelsen af borgerforeningen i Vrads, og efter at have haft suppe-steg-is-musik til høstfesterne, tog jeg initiativ til, at vi selv spillede. Der blev dannet 4 orkestre, og betingelsen var, at man højst måtte spille i tre, for der skulle jo også danses.
Spillemandsorkesteret var foruden mig på fløjte, Molle Aagesen, Agner Thulesen og Gert Thulesen på violin, Leivur a'TRødi på kontrabas og Philip Stewart på guitar. Et mere rock-præget band havde Philip Stewart og Anders Holm som drivende kræfter, og et mere dansk orkester med bl.a. John Mogensen sange havde Henrik Bang Petersen som bærende kraft. Endelig dannedes et bossaband med Hans Holm, Ebbe Høyrup og mig. Ebbe og Leivur var nemlig også flyttet til Vrads i forbindelse med meditationscentret. På den måde blev vi samlet igen.
Spillemandsorkesteret består stadig. Gert Thulesen er død, men erstattet af den professionelle Gerold Klaus, som lever af at spille bratsch i Concentus Musicus i Wien. Han er gift med Susan i Vrads og spiller violin i spillemandslauget.
Selv om jeg blev bedre til at spille fløjte. følte jeg mig bestemt ikke god til det.
Jeg kom imidlertid med i orkesteret til Bryrup Amatørteater, o det gav en enorm træning. Bare det at skulle sidde frysende i 5 timer udendørs en kølig juniaften og hele tiden være klar til at spille, var godt
Jeg kom også med i Vradskoret, som ledes af komponisten Hans Holm. På et tidspunkt spurgte han, om jeg ikke kunne tænke mig at spille tenorsax i Old Boys Big Band, som han var leder af. De manglede en mand på 2. tenorsax til støtte for hm, der var der. Hans vidste ikke, at jeg havde en sax i kælderen, men jeg sagde ja, og begyndte uden at kunne noget. Sådan var også mange andre startet, men eg har den store fordel at have hørt rigtig meget jazz i min ungdom i 1950'erne og frem. Min nu afdøde storebror tog mig i Jazzhus Montmartre, hvor jeg var første gang i 1962, da Bud Powel gæstede byen og spillede sammen med NHØP og Alex Riel.
Jeg begyndte i bigbandet - jeg tror i 2001 eller 2002. I en alder 56-57 år, og jeg synes det er gået godt frem. Jeg spiller soloerne på tenorsax og efterhånden spiller jeg også i andre sammenhænge.
Senest var det på Vrads Festival 2008, hvor jeg sammen med Hans Holm (bas) og Troels Bjerrum (piano) havde Kristoffer Korshøj på trommer. Vi havde den fremragende Mette Burild som sangsolist.
Mette og hendes mand, kontrabassisten Brice Soniano , var kommet til Vrads under forrige festival. De overvejede at bosætte sig på landet efter at være kommet hjem fra et år hos pygmæerne i Cameroun - hvor Brice havde haft en kulfiberbas med. De ville gerne bo på landet i Danmark og tilfældigvis var der blevet en lejlighed ledig i Købmandshuset (som jeg ejer), og de flyttede ind.
Ud over VrazzJazz, som vi kalder vores paraplyorganisation for jazz i Vrads, spiller jeg også i andre løsere sammenhænge.
