Man kan forestille sig en bonde, som tilbage i tiden møjsommeligt trak tidsler op i sin mark eller forsøgte at harve sig til bunds i det senegræs, som nok sikrede ham mod sandflugt, men som alligevel stjal for megen plads og næring fra kornet.

Så kommer slipsedrengen fra det multinationale selskab ind fra højre med en mappe fuld af brochurer under armen. Bonden går hen imod ham og tørrer med en snavset hånd sveden af panden, mens han forsøger at vifte gnavpander og klæge væk.
-Er det sjovt? spørger manden med slipset og mappen. Bonden fnyser, men inden han får svaret, siger manden.
-Hvad nu hvis du bare kunne køre en gang over marken med et sprøjtemiddel og så vupti - var både senegræs og tidsler væk. Hvad vil du sige til det? Væk med ukrudt, skadedyr og andet krapyl. Og helt ufarligt!
-Det er da løwn! siger bonden, som jo traditionelt har lært, at han ikke skal tro på den første den bedste, - hvis ikke lugten af hurtige penge er stærk nok.

Udsigt fra stuehuset til Fogstruplund 2002. I baggrunden Velling Skov.

Om det var løgn eller ej, kan jo kun eftertiden vise. Men mange af de ufarlige midler viste sig at være farlige for det ene eller det andet. For sundhed eller grundvand. DDT, atracin, præcox, bladan, malathion, lindan, og hvad det nu alt sammen hed. For hvad ved en økolog om det? Og nu round up.
Engang kunne den ikke bogligt uddannede bonde med god ret sige, at han jo ikke kunne vide, at det var farligt, når han fik af vide af de kloge, at det var ufarligt. Derfor kan han heller ikke stilles til ansvar. Men moderne landmænd er ikke længere bogligt uuddannede. De har langt mere indsigt både økonomisk og teknisk, og derfor kan de ikke fralægge sig ansvaret, hvis de er skyld i forurening af den ene eller anden art, når det nu med en vis sandsynlighed viser sig, at en del af det, de gør, er mindre heldigt.

Det er muligt, at det er mere forurenende at køre mange gange på sin mark for at jordbehandle mekanisk, og det er muligt at moderat brug af kunstgødning er langt bedre til at styre udvaskningen af næringsstoffer end mere langsomt omsættelige gødninger. Det er også muligt at springhaler, regnorme og viber er mere udsatte ved de mange overkørsler end ved færre med lidt sprøjten.

Men skadevirkningerne er mere overskuelige ved økologisk jordbrug. En fortsat brug af pesticider rummer en stor risiko, og det er ikke nok at sige: "Det vidste vi ikke", hvis den store skade på grundvand eller miljø pludselig sker. Problemet er blot, at alle vil fralægge sig ansvaret, og retsvæsenet kommer ufrivilligt til at beskytte skadeforvolderne med dets krav til bevisførelse, de store omkostninger og mulighederne for at forhale sagerne.

Heldigvis ser det nu ud til, at økologiske fødevarer på visse områder er sundere end konventionelle.

Under alle omstændigheder virker det ikke rigtigt at sprøjte alle disse "midler" ud over mark og eng år efter år.

Det er fascinerende at se ploven vende jorden. Men knap så rart for regnorme og andre dyr i jorden.

Fogstruplund opstod i 1881, da Fogstrup Vestergård frastykkede husmandssteder til et par af sønnerne på gården. Fogstruphus med en del af Fogstrup Hede var størst i areal, mens Fogstruplund ved Salten Å havde mest ”hartkorn”. Fogstruplund kom over den magiske grænse på 1 td. htk mellem husmandssted og gård i 1910, da der købtes 8 ha fra Fogstrup Damgård, og efter et yderligere køb af ca. 3 ha i 1970 fra Pedersholm kom gårdens areal op på godt 28 ha. Med tilkøb af jord i 2005 er arealet på godt 40 ha.
Heraf er ca. 6œ ha skov og œ ha er nobilis klippegrønt. Et par ha. udgøres af sø og å. Åstrækningen af Salten Å er ca. 360 meter.

Fogstruplund ligger i den sydlige del af Fogstrup med jord til Salten Å. Billedet er taget fra sydøst i 1947. Der blev bygget nyt stuehus i 1961.

Ejendommen drives økologisk, og når man ikke har mulighed for kraftig gødskning og andre kunstige indgreb, viser den gamle bonitering af jorden for alvor deres rigtighed. Her er både mosejord, det stiveste, tunge ler og det mest døde sand. Var det hele blandet, var det måske ikke så ringe, men hver for sig er det ikke godt. At man tilbage i tiden mest dyrkede rug og havre er forståeligt, for det er de kornarter, der trives bedst.

Der er ca. 14 ha i omdrift, og det har i nogle år været forsøgt at klare kvælstofbehovet ved udlæg af kløver i kornet, hvor kløveren så pløjedes ned igen før såning. Der har ikke været påført dyregødning de seneste 3 år. Denne metode har efter nogle år ikke vist sig hensigtsmæssig. Kløveren har ikke kunnet samle nok kvælstof op, og kløverudlægget vanskeliggør ukrudtsharvning. Prisen på økologiske græsfrø er gået i vejret, og det er simpelthen blevet kostbart at så udlæg. Det kan ikke svare sig at pløje det ned efter bare et år. Jeg har prøvet at harve med en stubharve i kløvergræsset og så så rug oven i. Kløveren kom nogenlunde godt igen, men rugen blev for ringe.

Yderligere er fugtigheden i høst meget høj i ådalen, hvor sol og blæst er en nødvendig for at kunne høste i september måned. Et kraftigt udlæg gør kun høsten vanskeligere. I årene 2002 og 2003 har der ikke været problemer i høst, men i 2001 lykkedes det ikke at få høstet overhovedet. Den dag i slutningen af august, maskinstationen skulle komme, begyndte det at regne, og selv om solen kom frem nogle gange i september, var det aldrig nok til at tørre. Det var oven i købet det sidste år, hvor prisen på økologisk korn var rimelig, og der var en del af det.
Selv om høsten trods alt er så begrænset her, at det ikke er en økonomisk katastrofe ikke at få høstet, er det alligevel ubehageligt at gå og vente og hver dag skulle kigge på vejret.

Fra 2003/2004 forsøges et sædskifte med 4, måske 5 års omdrift: vårsæd, vintersæd, kløverbrak, kløverbrak, hvor kløvermarkerne afgræsses enten begge år eller kun hvert 4. år, alt efter hvor godt udlægget er kommet i gang. Der skal være 50% kløver i græsset, og det afgøres skønsmæssigt. Så hvis der ikke til foråret ser ud til at være nok kløver, må der sås noget mere.

Der er et samarbejde omkring avl og afgræsning med den økologiske mælkeproducent Sepstrup Vestergård I/S, - hvor der også er gårdbutik med økologiske grønsager.
Mælken bliver til økologisk ost på Them Mejeri.

Der er ikke megen økonomi i en ejendom af denne type. Specielt ikke efter at priserne for økologisk korn er faldet fra omkring 1,75 pr. kg til under 1 kr.

Tidligere har gården som så mange andre været drevet med en besætning af 10-20 malkekøer. Det kunne dengang lade sig gøre, fordi landmændene var nøjsomme og alligevel ikke havde tid til at bruge penge. Ved først at sælge mælkekvoten og siden gården til en byboer, som syntes han fik forfærdelig meget for pengene, kunne landmanden med sin gældfri gård få penge på lommen efter de mange års slid.

Fra 2005 træder en ny landbrugsstøtteordning i kraft, og den er meget indviklet, skulle jeg hilse og sige.
Et grundprincip er, at der støttes efter enheder (areal og dyr) og ikke efter produktion.
Begrebet økologi eksisterer ikke mere rent støttemæssigt. Nu er det miljøbetinget støtte (uden sprøjtemidler) og støtte til formindsket kvælstofforbrug. Man behøver ikke at være økolog for at få støtten. Og ingen ved om der er penge nok i puljen(sidste: Det er der ikke). Men jorden kan vi få støtte til, hvis vi har haft den rigtige ordning på det rigtige tidsspunkt. Det store lotteri fortsætter.

Men det ser ud til at ordningen er favorabel for et landbrug som vores. Vi får mulighed for at anvende jorden, som vi synes, det er bedst, ikke bare for os selv, men for landskabet, for landskabet bliver mere harmonisk med mere afgræsning, og der er ingen tvivl om, at det er godt for diversiteten.

Kornavlen uden tilførsel af gødning kan ikke svare sig med de nuværende priser. Derfor får al jorden lov til at ligge i græs i indeværende år, og Sepstrup Vestergård kan anvende alle de knap 30 ha.

Der vil stadig blive drevet et passende landbrug, men da vi også anvender jorden til små inspirerende gåture i forbindelse med Anne-Grethes kursusvirksomhed, og vi i øvrigt ikke har noget imod at "fremmede" færdes her, er skoven, søerne og åen til en vis grad tilgængelige. Dog ikke til at fiske i. Vi har købt åstykket, skoven og lidt marker af Gunner og Robert Laursen.
En tur op i "Overmarken" kan godt anbefales. Her kommer ikke mange.(billeder følger).

Ud over Salten Å er der mange indre vandløb på ejendommen.

De mange stormfældede træer i skoven bliver formentlig oparbejdet i august. Det er for stort arbejde for håndkraft, så vi har meldt os ind i Skovdyrkerforeningen. Det er ikke fredskov, så det er fristende at lade noget af bakkerne i "Langkjærbjerge" indgå i afgræsningen, så man enhver bakke ikke skal sløres af skov. Men en vis genplantning kommer vi næppe uden om, - selvom prisen på træ til tømmertræet ikke kan betale gentilplantningen!

Mikadoskoven har vi døbt vores nytiløbte 3 ha skov. Den kunne også hedde "Horisontalskoven". Der er dog noget, der ser bedre ud. Især det, der stod i læ af vores "egen" skov.