Kurator Palle Kousgaard
Udstillingen åbnes af kulturminister Per Stig Møller 6. maj.
Jeg fik ideen til udstillingen efteråret 2007 efter udgivelsen af Mennesker og Landskab.
Under arbejdet med bogen havde jeg fået kendskab til Silkeborg/Himmelbjergegnens betydning for landskabsmaleriet i 1800-tallet, og bogen er illustreret med billeder af nogle af disse malere, som desuden omtales i et særligt afsnit.
Historien om 1800-tallets malere på Silkeborgegnen dukker glimtvis op i kunstbøger og udstillingkataloger, men såvidt jeg ved, er der aldrig tidligere lavet en større udstilling om emnet. Danske kunstmuseer har en del malerier inden for emnet, men kun de færreste er udstillet. De fleste befinder sig i magasiner, og nogle er uddeponeret til fx Nationalmuseet, Østre Landsret og Retten i Odense.
For Silkeborgegnen er dette specielle stykke kulturhistorie ikke særlig kendt, men omvendt er det mit postulat, at malerne var med til at gøre egnen kendt blandt borgerskabet i København, idet malerierne udstilledes på Charlottenborg og i Kunstforeningen.
Rye, som nu hedder Gl. Ry, mens Ry Stationsby eller blot Ry opstod i 1871, da banen fra Skanderborg til Silkeborg blev lagt nord om Silkeborgsøerne.
Silkeborg var kun en vandmølle, en hovedgård og en kro indtil brødrene Drewsen byggede Silkeborg Papirfabrik, som begyndte sin produktion 1. januar 1845.
Da havde Dankvart Dreyer under sine besøg i 1838, 1839, 1841 og 1843 malet sine snå intense studier og sine større atelierbilleder fra egnen, og Louis Gurlitt havde fra sine studier i 1840 og 1841 præsenteret flere storladne udsigter på store malerier.
Danmark havde fået en sublim bjergegn, som litteraten Chr. Molbech skrev i 1829, og St. St. Blicher havde i novellen Himmelbjerget sagt de magiske ord: "Min pen er ingen pensel. Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget og Se!" Og det gjorde Dreyer, Gurlitt og mange med dem. I 1845 kom Vilhelm Kyhn, men der skulle gå en del år før egnen blev en del af hans eksistentielle projekt, som det bl.a. blev for den yngre generation med Godfred Christensen, Harald Foss, Pauline Thomsen og flere andre.
Janus la Cour vendte ligeledes ofte tilbage til egnen, den ene gang sammen med P.C. Skovgaard, og da havde Vermehren malet "En Jysk Faarehyrde på Heden" sydvest for Silkeborg og "Hvedebrødmanden" på Sejs Hede.
Et kriterium for udstillingen har været, at malerne skulle være født før 1875 - så når Ejnar Nielsen lige at slippe med - og de skal have malet en væsentlig del af deres produktion før år 1900, men opfylder de disse krav, må billederne gerne være fra 1900-tallet.
Udstillingen omfatter mere end 120 værker af omkring 40 kunstnere. Halvdelen er fra Kunstmuser, kulturhistoriske museer og andre halv- eller heloffentlige institutioner, mens resten er lånt af private.
Tidsspændet er fra Dankvart Dreyers første billeder fra 1838 til Pauline Thomsen fra 1929 og Peder Mønsted fra 1932.
Dreyer er repræsenteret med 6 små billeder, og her ud over er der særlig god repræsentation med hovedværker af Vilhelm Kyhn, Harald Foss, Godfred Christensen, Hans Smidth og Pauline Thomsen.
Der bliver senere lagt billedeksempler og links på siden. (Det varer øjensynlig et stykke tid)
I forbindelse med maleriudstillingen og den samtidige udstilling "Nutidens Kunstnere og Hjejlen" er der udgivet en bog, DET SUBLIME LANDSKAB, der også tager højde for hjuldamperen Hjejlens 150-års jubilæum 24. juni 2011. Man har nemlig oprettet Hjejle-komitteen, som består af Hjejleselskabet, KunstCentret Silkeborg Bad og Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Silkeborg Museum vil også lave en særudstilling og udgive en bog.
I DET SUBLIME LANDSKAB hylder chefredaktøren ved Midtjyllands Avis, Steffen Lange, Hjejlen i sin personlige hyldest, Flyv Fugl Flyv, som beskæftiger sig med fugle i litteraturen og i særdeleshed de syv fugle, som er navnene på hjejleflådens både.
Der er en kort artikel om Hjejlen og Hjejleselskabet og sangen Gudenflodens dronning af Lars Lilholt.
Mit bidrag er af samme titel som udstillingen, Det sublime landskab, 1800-talletes malere på Silkeborgegnen, hvor der fortælles om landskabet og befolkningen i 1800-tallet, om de skribenter, der skildrede egnen og om udstillingen og de malere, der er med på udstillingen med omtale af mange af de udstillede værker.
Der er også en værkfortegnelse, der visse steder er præget af, at vi ikke havde værkerne, da bogen blev skrevet. Jeg vil derfor som vanligt lave en kommentar- og rettelsesliste her på hjemmesiden.
Der kommer flere oplysninger, når jeg får tid til det.
Side 95 1. spalte 2. afsnit.
Selv om der var meget aktivitet i Silkeborg omkring Hedeselskabets stiftelse fandt den egentlige stiftende generalforsamling sted i Aarhus i 1866 - og ikke i Silkeborg.
Side 113 1. spalte, 2. afsnit.
Jeg skriver at Blichers Forsang er fra 1814. Den blev muligvis først trykt i 1816.
Side 151, billedet.
Titlen "Udsigt fra Alling-Bakker imod Himmelbjergegnen, eftermiddag i september", som er udstillingens kat. 36, er forkert. Titlen stammer fra et udstillingskatalog fra 1872, og den går snarere på Fyns Kunstmuseums billede kat. 37 "Parti fra Himmelbjergegnen".
Til model for maleren ved staffeliet har Chr. Zacho
formentlig brugt P.C. Skovgaard.
Fejlen går igen i værklisten.
Side 188
Om Pauline Thomsens billeder:
Flere af billederne blev opbevaret på et lager med dårlige lysforhold, så dateringerne kunne ikke ses i mørket.
Jeg søger til stadighed oplysninger om Pauline Thomsen og om hendes billeder, og kan nu supplere med følgende:
Af en datter til posten, som arvede billederne, er jeg blev gjort opmærksom på at der er byttet om på lokaliteterne på de to fjordbilleder, så kat. 123, som er dateret 1905, er fra Asnæs ved Kalundborg og kat. 124 fra Vejle. På dette billede vandt hun et stipendium, så hun kunne rejse til Rom.
Billede kat. 118 angives af samme kilde at være fra Svejbæk og ikke fra Lillesø, hvilket dog vækker undren blandt lokalkendte. Men svært er det at se, hvor det er fra. Dette billede udstilledes i år 1900 ved verdensudstillingen i Paris.
Kat.119 har en stor beslægtethed med Vilhelm Kyhns mørke billeder fra samme periode.
Endelig er der også en mindre rettelse til kat. 122. Godt nok var Poul Larsens mellemnavn Sehested, men der var også en anden Sehested på egnen, nemlig Knud Sehested, som ejede Addithus på sydsiden af Salten Langsø, ejede også en hede på søens nordside.
Pauline Thomsen tegnet med pastelfarver af Johannes Kragh i 1943, altså 12 år efter hendes død.
Billedet, som jeg ejer, solgtes på Lauritz.com som et portræt af Pauline Thomsen, men der står intet om det på billedet, som på pastellen ligner den Pauline Thomsen, som er på de kendte fotos.
Ud over at begge havde relation til Roskilde, udførte Johannes Kragh, som både var maler og billedhugger, alteret i Sdr. Vissing Kirke i 1911, hvilket var omkring den tid, da Pauline Thomsen blev fastboende ved nabobyen Gl. Ry.
Palle Kousgaard