Lektørudtalelser er en kort omtale af nye bøger og udsendes af Dansk Bibliotelkscenter til de biblioteker, der abonnerer på denne service.
af Karsten Just:

Palle Kousgaard debuterer med denne novellesamling som skønlitterær forfatter, og det er han sluppet ganske godt fra. En række noveller, hvor det overnaturlige og de jyske lokaliteter spiller en afgørende rolle, men humor, ironi og sensualitet spiller også en stor rolle og det gør musikken såmænd også. At der er en del selvbiografiske træk i de enkelte noveller, fremgår af forfatterens tilværelse som tilflyttet Københavner til Midtjylland, men det er vel på den måde litteratur opstår.
Her er novellen om den gale maler, om den mystiske hændelse i Lønstrup med besøget af en åndefigur, eller er det en svindler. Her er de mystiske oplevelser, da fortælleren bliver fanget i tæt tåge, og oplever mystiske ting, som ikke kan forklares med de almindelige sansers brug, og her er en sød lille fortælling om mødet med en svulmende hotelværtinde i et forblæst vinterligt Sydfrankrig.
Kousgaard forstår at få den lille fortælling til at leve sit egne særegne liv, replikkerne kan nogle gange være lidt stive i det, men novellerne fanger, får deres eget liv på grund af den gode historie. Tillige er bogen udsmykket med smukke sort/hvide fotos, som anslår stemningen

anmeldelse af Steffen Lange i Midtjyllands Avis 8. oktober 2004

Palle Kousgaard har de seneste år gjort opmærksom på sig selv med en række lokalhistoriske udgivelser, senest om vandmøller langs Salten Å, og nu debuterer han som skønlitterær forfatter med novellesamlingen ”Klange fra Overdrevet”.
Forfatteren er bosat i Them Kommune ”langt ude på landet” og det er da også her, han har fundet inspiration til flere af bogens naturbeskrivelser, ligesom ”scenen” til flere af novellerne uden tvivl er hentet i det nære miljø. Dog skal man på ingen måde forvente egns-litteratur eller lokalhistoriske skriverier – dertil er emnerne og udmøntningen af dem alt for universelle.
Bogens titel er flertydig og velvalgt. ”Overdrevet” skal ikke kun forstås som den yderste mark, man i gamle dage blandt andet gennede dyrene ud på. Her handler det også om den fantasifulde historie, der er lidt ”langt ude”. ”Han er ude på overdrevet”, siger man jo – om det så gælder Palle Kousgaard, må læserne selv afgøre. Personligt synes jeg måske nok, han ”overdriver” lidt engang imellem i forholdet mellem det reelle og det overnaturlige, det uforklarlige og det underbevidste, der ligger som en urovækkende understrøm i historierne.
Bogen rummer ni noveller. Skal der siges noget overordnet om dem, er der flere ting, der går igen: Musikken spiller en stor rolle, ligesom det ”tilfældige møde” (hvis det altså er tilfældigt, for handlingen i mange af novellerne virker skæbnebestemt) mellem mand og kvinde står centralt. Det er møder, der ofte udvikler sig via tiltrækning og erotisk og kulminerer i det seksuelle. Landskabers og vejrligets indvirken på bogens hovedpersoner er også et gennemgående træk, og endelig er der en særegen blanding af noget gådefuldt og uhyggeligt, som på forunderlig vis kombineres med overraskelse og humor. I ”Den hvide dues Dekret” når det groteske helt Finn Søborgske højder.
Det er ikke rimeligt at genfortælle nogle af novellerne, for det kan ikke rigtigt gøres uden at afsløre pointerne. Men det må være tilladt at fremhæve et par stykker, som forekommer specielt vellykkede.
Blandt disse er ”Huset i tågen”, der rummer en interessant tidsforskydning, som sætter hovedpersonen tilbage til en tragisk hændelse for godt 100 år siden. ”Lover Man” rummer en tragikomisk beskrivelse af en kunstmalers livsvilkår, og ”Sirenesang”, samlingens længste novelle, som man fornemmer Kousgaard føler særligt for – blander som flere andre bidrag det helt konkrete med det overnaturlige. Det engelske orlogsfartøj ”the Crescent’s” forlis i 1808 og begravelsen af de døde på Mårup Kirke ved Lønstrup danner rammen om en historie, der på én gang er mystisk og helt nede på jorden. Også her er det fysiske møde mellem mand og kvinde centralt – og afslutningen meget overraskende!
Min (lille) indvending mod ”Klange fra Overdrevet” er, at novellerne nok er skåret lidt for meget over den amme læst – det uforklarlige og mødet mellem mand og kvinde fylder vel rigeligt.
På sigt tror jeg, at Palle Kousgaard kommer længere ved at holde sig til den nutid, som han lever så aktivt i. Hans persontegning er fin, og jeg kan sagtens for mig se såvel noveller som en roman befriet for det overnaturlige. Som det eksempelvis er tilfældet i ”Våde Skud”, hvis handling om den villige kvinde måske er en mands ønsketænkning, men hvis handling ellers kunne forekomme. Her er ingen ånder, gengangere og andre spirituelle væsner.
Trods disse forbehold læser man ”Klange fra Overdrevet” med såvel interesse som glæde. Sproget er meget fint, næsten melodisk, og det flyder let afsted som den jazz og klassiske musik, forfatteren selv dyrker.
Jeg vil anbefale, at man tager en novelle eller to ad gangen. Godt nok kan man tale om en homogen novellesamling, men personligt savner jeg en større forskellighed mellem de enkelte bidrag. Men lægges et par pauser ind i læsningen, får man tid til igen at opbygge sin nysgerrighed.
Jeg efterlyser altså mere variation, og det er her jeg mener, forfatteren bør sætte ind, næste gang han kaster sig over fiktionen. Og det håber jeg da så sandelig han gør, for talentet er tilstede, og trods visse indvendinger er ”Klange fra Overdrevet” en flot skønlitterær debut, som forfatteren kan være rigtig godt tilfreds med.

Anmeldelse fra Dagbladenes Bureau, bragt i Midtjyllands Avis 16. okt. 2004
af Henrik Tjalve

I frustration over tilbageholden og langsom forlagsbehandling har Palle Kousgaard valgt at udgive novellesamlingen ”Klange fra Overdrevet” på eget forlag.
Fælles for novellerne er, at de opleves ud fra en mandlig optik. Nogle udforsker det hverdags realistiske, andre tager afsæt i hverdagen for af bevæge sig ad spirituelle og metafysiske veje.
Det ”Overdrev”, titlen på novellerne referer til, er såvel geografisk som mentalt udkantsområde, og det er interessant at læse en forfatter, som tydeligvis befinder sig et andet sted end den litterære hovedstrøm.
Forfatteren ved også noget om musik, og det gør en række af novellerne specielt vellykkede.
De enkelte noveller er forsynet med stemningsmættede foto, også af forfatteren