Der er desværre nogle tekniske fejl i bogen, Vandmøllerne ved Salten Å.
Det er dybt beklageligt, men forhåbentlig giver ingen af disse fejl væsentlige forståelsesproblemer.
Der er oprettet en liste over de indtil nu registrerede fejl. Ikke alene over egentlige fejl fra lidt over petitesseafdelingen men også med forskellige kommentarer. Den opdateres løbende.
Download rettelsesblad i bogens layout. Det er endnu ikke forsynet med pasmærker, men skriv rettelsesbladet ud, klip det til og klæb det evt. ind med limstift på side 176 eller læg det løst i bogen. Der kan komme opdateringer.
Ved henvendelse til undertegnede pr. e-mail, brev eller tlf. sender jeg gerne en rettelsesliste.
Senest opdateret 17/11-2005 kl. 23.50.
Sidste rettelse er side 114: Den sidste sætning på siden skal være: Landhøkere var ikke helt omfattet af de samme stramme regler om handel uden for købstæderne, som først blev lempet i 1856.
Næstsidste rettelse s. 170 note 36. Isen er et sydligt tilløb til Storåen og ikke et navn for Storåen.
Sidste tilføjelse er en kommentar til side 84, sp. 2, note 143. I forbindelse med Maedbjerg eller Modbjerg Mølle er i en afskrift efter skøder foretaget af en efterkommer af Peder Olsen eller Peder Olufsen, Katrine Ravn-Nielsen, skrevet Moldbjerg Mølle, senere tolket som Muldbjerg Mølle i Hover Sogn ved Spjald.
Næstsidste tilføjelse er en rettelse af Hans Jensen til Hans Petersen s. 69, sp. 2 f.o.
Sidste rettelse (4. juli 2006) er på side 112 og angår ikke bogens indhold, men Kloster Mølle, som jeg anfører, at Hans Peder (eller Peter) Møller beholdt efter at have købt Ansø Mølle. Alt tyder iidlertid på, at han solgte den allerede i 1806, altså 3 år inden købet af Ansø Mølle. Den kom tilbage til familien, da Dines Pontoppidan Møller købte den i 1837.
Manufaktur var datidens betegnelse for et mellemstadie mellem håndværk og industri.
En forklaring på det meget anvendte ord, manufaktur, som nu mest forbindes med tøj og klæder, burde være givet på et tidligt tidspunkt. Manu kommer af manus, som betyder hånd, og factura, som er afledet af facere og betyder at gøre eller tilvirke.
På engelsk betyder manufactury simpelthen fabrik.
Side 16, figur 6: Rettelse: Ved ombrydningen er ovenstående billede desværre blevet beskåret, så Bryrup Mølle(3) og den mulige placering af Tømmerby Mølle (5) ikke er med.
Side 17, sp. 1, brødtekst 1. afsnit linje 18, Rettelse: yde skal være nyde.
Side 20, sp. 1 1. linje. Rettelse: Sætningens afslutning mangler. Sætningen skal afsluttes:
kunne få en orientering også om forhold, der ikke er nævnt i dokumenterne.
Side 43, sp. 2, linje 2 f.n. Rettelse: Der mangler en bindestreg: trosar tiklerne.
Side 47, sp. 2 l. 5 f.n. Rettelse: henvise skal være henvises.
Side 59, sp. 2 l. 7 f.n. Rettelse: 20-årig tjenestepige skal være 32-årig tjenestepige (Elisabeth Brendstrup var 32 år i 1787).
Side 67: Se kommentarer
Side 69: sp. 2 l. 1 f.o. Hans Jensen skal være Hans Petersen.
Side 78, figur 35. Rettelse: Billedteksten: Nørgaard skal være Nørholm, hvilket korrekte navn også står i teksten.
Side 79. Figur 36 er skåret af i højre side, så et eller mangler ved Krud eller Bryrup Mølle. Ulykkeligvis er der fejl i billedteksten for Krude Mølle og Nørre Mølle var ikke samme mølle, hvad der dog heller aldrig har været på tale, for Krude Mølle og Bryrup Mølle var samme mølle og især er hovepointen, at Bryrup Mølle og Nørre Mølle ikke er samme mølle.
Side 83, figur 39: Rettelse: Billedteksten: Vrads er kommet med - og er derfor ikke udenfor kortet, som det står i billedteksten.
Side 84, sp. 2 note 143. en efterkommer af Peder Olsen eller Peder Olufsen, afdøde Katrine Ravn-Nielsen, har i en udskrift fra Landstingets Skøde- Pantebrevsprotokol 1758-1763 folie 212b skrevet Moldbjerg Mølle, senere tolket som Muldbjerg Mølle i Hover Sogn ved Spjald.
Side 88, sp. 2 nederst. Rettelse: Sætningen skal afsluttes: er det stadig muligt at lokalisere, hvor dæmning og mølledam lå.
Side 93 nederst. Rettelse: Sætningen skal afsluttes:
meget tidligere end 1870, og i så fald af Søren Frederiksen Jahn.
Side 96, sp. 2, linje 16: Rettelse: nys-tartet: forkert deling skal være ny-startet
Side 100, slutningen. Rettelse: Den sidste sætning skal være:
Nu bor der ikke længere personale på Lykkensprøve.
Side 102-103, Rettelse: sætningen fortsætter over sideskiftet. Der er ikke nyt afsnit.
Side 112, sp. 1. Mine nyeste undersøgelser (2006) har vist, at Hans Peder Møller solgte Klostermølle i 1806, altså før han købte Ansø Mølle. Kloster Mølle købtes i 1837 af sønnen Dines Pontoppidan Møller.
Side 114 Rettelse: Den sidste sætning på siden skal være: Landhøkere var ikke helt omfattet af de samme stramme regler om handel uden for købstæderne, som først blev lempet i 1856.
Side 117-118, Rettelse: Fejlagtig indrykning på side 118. Ejendommen hedder Ll. Vorret.
Side 129, figur 65. Rettelse: navnet Ansøgård er ikke på kortet. Det er gården lige over bundlinjen i højre side.
Side 132, sp. 1, l. 4 Rettelse: visse skal være: uvisse.
Side 132, sp.2, l. 5 fn. Rettelse: mølleres skal være møllerens.
Side 134, figur 70. Fotografiet af Villert Mouritsen er efter oplysning af Gunnar Gregersen taget af hans mor, fru pastor Gregersen, i haven til Vrads præstebolig. Præsteboligen lå som genbo til Villert Mouritsens hus
Side 137/138. Rettelse: Ved side skiftet mangler Løve, idet der skal stå: Løve By.
Side 144, figur 81: Rettelse: TE skal være ET fordi det ikke hedder Them Egnsarkiv, men Egnsarkivet for Them Kommune.
Side 144-145, figur 82 og 83. Rettelse: Walter skal skrives uden h.
Side 149, uddybende forklaring. Den omtalte bæk mellem Mønsterdal og Klarfald, hvor Tømmerby Mølle menes at have ligget, kaldes Flodsbæk. Med en vandføring på hele 150 l/sek skulle bækkens væld være det næststørste i landet, kun overgået af Ll. Blåkilde i Rebild Bakker, som også opgives til 150 l/sek. (oplysning fra Hedeselskabet til den tiligere ejer af Mønsterdal, civ.ing. Torkil Laursen). Dette bør dog undersøges nærmere.
Side 152, figur 88. Rettelse og tilføjelse: Der henvises til en detailtegning, der ikke er med.
Side 157, figur 92: Rettelse Numre i billedteksten mangler på tegningen.
Side 161, sp. 1 Rettelse: vurde-ringen skal være vurderingen, ejen-dom skal være ejendom sp. 2 vurde-ring skal være vurdering
Side 164. Rettelse: Overskrift Kilde skal være Kilder. Generelle kilder skal være: Trykte kilder.
Side 169, note 5 adelige skal være: ikke adelige.
Side 170, note 33 forkert deling af Brockdorff.
Side 170, note 36 Isen er et tilløb til Storåen.
Side 174, note 178 forkert deling af Arennt.
Andre Tilføjelser
Side 22. Note 31. Jørgen Høvinghof på Harlev Mølle fik i år 1700 en søn kaldet Peiter Vilhelm Høvinghof. (I kirkebogen fra Harlev Sogn staves navnet Høfvinghoff) Det tyder på, at Jørgen Høvinghof og Peter Vilhem Høvinghof ved Nørre mølle var brødre. Jørgen Høvinghof fik en datter, Anne Lisbeth, som blev gift med Niels Viby, senere kroholder på Velling Kro. Jacob Høvinghof, som citeres at være mesteren for Kristusfiguren på toppen af Vor Frelsers Kirke var sandsynligvis desuden oldermand i kobbersmedelauget 1764-67.
Side 67. sp. 2.
Under arbejdet med gårdhistorierne i Velling har jeg i de kronologiske skøderegistre for Katrinedal bemærket, at Løgstrup i 1841 af Konsul Secher køber Katrinedal Mølle "samt de under møllen hidtil denne i Bryrup Sogn beliggende jorder". Til gengæld får Jens Løgstrup først i 1854 auktionsskøde på joden i fogstrup (gl) 2-0-1-3/4 tdr. htk. samt en parcel af Tømmerby, 0-4-0-1 3/4.
Det er noteret, at disse jorde har "henligget" til Katrinedal Mølle.
Side 76. sp.2 l. 12: Stephan Pedersens svigersøn på Katrinelund var i 1887 formentlig Ander Chr. Jensen. Anders Chr. Enevoldsen, som er nævnt, var ejeren ved vurderingen i 1916.
Side 81. Tvis Kloster var et cistercienserkloster, men cistercienserklostre måtte ifølge Edv. Ortved fra 1214 hverken eje sognekirker, møller eller bageovne, når det ikke var til eget forbrug.
Edw. Ortved: Cistercienserordenen og dens klostre i Norden. 1927. Bd. I s. 108-109.
Det vides, at Buris Henriksens gavebrev af 24. marts 1163 til Cistercienserordenen omfatter en mølle, men dette var Tvis Mølle.
Side 92, sp. 2 øverst. Kommentar: Christian Fischer, en søn af Henrik Fischer på Nørre Mølle, drev Sillerup Mølle som forpagter under Thomas Christensens ejerskab. Ved skiftet efter Johanne Cathrine Brasch på Sillerup Mølle 8/12 1784 angives hendes enkemand, Christian Fischer at være skoleholder. Næste ejer med skøde 1790 var netop en skolelærer, Thomas Petersen. At en skoleholder, Erik Madsen, i 1801 var indlogeret på Skærbæk Mølle tyder derfor på, at der var skole på Sillerup eller evt. Skærbæk Mølle i årene omkring år 1800.
Side 97, figur 48. Kommentar: De små huse i forgrunden kan meget vel være de gamle møllehuse, da vandløbet næsten gik over gårdspladsen.
Side 98, figur 49. Kommentar: Skærbæk er vist med det nuværende forløb ved Lykkensprøve. Den burde være tegnet nord og øst om. Den bugtede linje i nederste højre hjørne er indlagt til orientering. Det er naturstien på den tidligere strækning mellem Vrads og Fogstrup. Banen kom i 1928/29, men her var tidligere en vej på en del af strækningen.
Der er i 2003 gjort et fund af møllerester nord for Salten Å ved den tidligere Salten Bro (lidt vest for den nuværende Salten Bro). Det er efter det oplyste på arealer ved Tolstruplund, der ejes af Nils Foss. Silkeborg Museum forventes at foretage udgravninger.
Et tidligere fund fra Salten Ådal ved Engetved af en ganske anden karakter, en romersk kejserstatuette i bronce, vil blive udlånt af Nationalmuseet til en kommende udstilling på Silkeborg Museum.
Ved Kirkekær i Vinding Nederskov, som hører under Løndal, er et muligt møllested der ikke er nævnt i bogen.
Peder Olesen eller Olufsen fra Moldbjerg (Muldbjerg) Mølle, gift med Maren Johnsdatter, købte Skærbæk Mølle i 1759.
De får sønnerne Ole Pedersen og Johan(nes) Pedersen og en datter, Johanne Pedersdatter, som blev gift med Rasmus Nørskov, Ll. Hjøllund Kro, senere Ansø Mølle.
Peder Olufsen døde 1765 og enken giftede sig med Ole Jørgensen.
Den i VSÅ s. 84 sp. 2 nævnte pantsætning i 1765 til Johan Pedersen var derfor en pant i forbindelse med en fædrene arv på 63 rdl.
Ole Pedersen købte Skærbæk Mølle efter stedfaderen, og han giftede sig med Mette Marie Jørgensdatter fra Kjærshovedgård. Som de overtog 1787, hvorefter Johannes Pedersen overtager møllen for en kort bemærkning. Ole Jørgensen og Maren Johnsdatter flytter med til Kjærshovdgård, hvor aftægtsbetingelserne videreføres.
Mette Marie Jørgensdatters far, Jørgen Christensen havde købt den ene halvpart af Kjærshovedgård til selveje i 1766. Han havde overtaget fæstet ved at gifte sig med den tidligere fæster, Søren Sørensens enke. Yderligere havde han købt Ll. Bredlund. Sælger af den ene halvpart i Kjærshoved var Christen Jensen, Hampen, boende i Friesbæk.
Den anden halvpart købte han i 1782.
Ovenstående oplysninger er fra Jens Ole Ravn Nielsen
Christen Jensen nævnes i VSÅ side 108 sp. 2. Han er noteret som ejer af Ansø Mølle fra 1732. Muligvis ejede han den helt til 1743. Her står, at han af Geert de Lichtenberg i Vrads Sogn havde købt Ll. Hjøllund, en halv gård i Kjærshoved, og i Nr. Snede Sogn en gård i Friisbæk og en halv gård i såvel Hampen By som ved Hampen Sø. Han købte yderligere en fjerdedel i Hampen Sø Mark og Hampen Alminding, ligesom han i en periode ejede Ll. Bredlund.
